Handelsbetingelser

GENERELT

Følgende salgs- og leveringsbetingelser (”Betingelserne”) gælder for alle aftaler mellem Nikah ApS, CVR-nummer: 42026662 (”Virksomheden”) herunder salg og levering af ydelser til kunden.

Ydelsen nikah i alle dens former: Nikah – imamen kommer ud til jer, Nikah – i kommer over til imamen og online nikah, benævnes i det videre som ’ydelsen nikah’, medmindre der er behov for præcisering af en af de tre former.

Ydelsen ægteskabsforberedelse i alle dens former: ægteskabsforberedelse for en person, ægteskabsforberedelse for to personer og ægteskabforberedele – ekstra timer, benævnes i det videre som ’ydelsen ægteskabsforberedelse’, medmindre der er behov for præcisering af en af de tre former.

Ydelsen matchmaking i alle dens former benævnes i det videre som ’ydelsen matchmaking’.

Ydelsen kurser og foredrag i alle dens former benævnes i det videre som ’ydelsen kurser’.

BOOKING OG BEKRÆFTELSE

Ved bestilling af ydelsen nikah, ydelsen ægteskabsforberedelse og ydelsen matchmaking, vil en sådan bestilling først være bindende, når der er blevet sendt en ordrebekræftelse og dertilhørende faktura.

Ved køb på hjemmesiden https://nikah.dk modtager kunden først en automatisk bestillingsbekræftelse. Virksomheden vil gennemgå denne og derpå sende en egentlig ordrebekræftelse. Normalt kan kunden forvente, at der går op til 24 timer fra tidspunktet, hvor bestillingen laves til en ordrebekræftelse foreligger, men yderligere forsinkelser kan forekomme.

Inden bekræftelse kan virksomheden have behov for yderligere oplysninger, afklaring af tid, sted mv. for leveringen af ydelsen. Hvis der af virksomheden vurderes at være behov for en sådan afklaring vil virksomheden selv tage kontakt til det i bestillingen oplyste tlf. nr. eller mail.

Enhver afklaring vil derefter blive skriftligt meddelt af virksomheden til kunden i den af kunden oplyste mail i bestillingen. Denne afklaring vil være et tillæg til ordrebekræftelsen og ved evt. afvigelser mellem ordrebekræftelsen og afklaringen, så vil afklaringen være gældende mhp. levering af ydelsen.

Såfremt der ikke er behov for yderligere afklaring, så vil kundens angivne oplysninger i ordrebekræftelsen være grundlaget for leveringen af ydelsen.

I det tilfælde, at ydelsen købes for en anden (gives om gave o.l.) så skal kunden sikre sig, at den person ydelsen er købt til selv kontakter virksomheden. Uanset om Kunden indtaster gavemodtagerens oplysninger, så vil virksomheden ikke påtage sig at kontakte personer, der ikke har købt ydelsen til sig selv. Virksomheden kommunikerer kun direkte ud til det af kunden oplyste tlf. nr. eller email, medmindre kunden selv oplyser andet tlf. nr. eller email for sig selv, eller at den ydelsen er købt til selv kontakter virksomheden.  

Virksomheden forbeholder sig retten til at afvise at bekræfte en bestilling, uanset årsagen.

Alle tilfælde af brug af urigtige oplysninger kan blive politianmeldt med oplysning af blandt andet IP-adresse, der vil gøre det muligt for politiet at finde frem til personen bag oprettelsen.

Særligt om ydelsen nikah

Ydelsen nikah omfatter:

  1. En khutba på dansk, medmindre andet sprog aftales.
  2. En islamisk vielse, der indebærer et gyldigt tilbud om ægteskab og dertilhørende accept.
  3. En skriftlig islamisk vielseskontrakt, der kan dokumentere den islamiske vielse overfor tredjemand med evt. ægteskabsbetingelser.
  4. En kort dua på dansk, medmindre andet sprog aftales.

Ydelsen nikah antages at vare højest en time.

Den skriftlige islamiske vielseskontrakt har ingen borgerlig gyldighed. Den indebærer ingen juridisk bindende aftale i forhold til dansk lov. Juridisk vil parterne med indgåelse af en sådan aftale ikke være stillet anderledes end samboende, elskere eller kærester.

Der vil normalt tages kontakt til kunden for at sikre sig, at de praktiske detaljer er på plads i forbindelse med ydelsen, herunder navne på parterne, den aftalte mahr, forhold omkring wali, ægteskabsbetingelser, vidner, adresse, dato og tidspunkt.

Ydelsen nikah leveres på den i ordrebekræftelsen aftalte dato, sted og tidspunkt, medmindre andet er angivet i en evt. afklaring mellem virksomheden og kunden.

Det pålægger kunden at sikre sig, at der er tilstrækkelige islamisk myndige vidner (typisk to) til stede ved leveringen af ydelsen nikah, der kan sikre den islamiske gyldighed af den islamiske vielse. Hvis kunden mod forventning ikke kan fremskaffe sådanne vidner, så kan virksomheden afvise at gennemføre ydelsen. I så fald har kunden ikke ret til nogen refusion.

Ydelsen nikah udbydes kun til folk der er fyldt 18 år på tidspunktet for levering af ydelsen. Virksomheden kan forlange at se billede id (kørekort, pas o.l.), der kan bekræfte parternes identitet og alder inden ydelsen nikah gennemføres. Hvis kunden ikke kan fremvise tilstrækkelig dokumentation, så kan virksomheden afvise at gennemføre ydelsen. I så fald har kunden ikke ret til nogen refusion.

Ydelsen nikah udbydes kun til folk, der frivilligt vælger at indgå i et islamisk ægteskab. Opstår der mistanke om, at dette ikke er tilfældet, så kan virksomheden afvise at gennemføre ydelsen. I så fald har kunden ret til fuld refusion, med det forbehold, at virksomheden kan trække op til 6% af den betalte total grundet administration og transaktionsomkostninger til tredjemand.

Ydelsen nikah udbydes som udgangspunkt kun for parter, hvor deres respektive nære familie, særligt forældre, er indforståede med og / eller har accepteret forholdet. I det tilfælde, at der opstår mistanke om, hvorvidt dette er gældende, så kan virksomheden afvise at gennemføre ydelsen. I så fald har kunden ret til fuld refusion, med det forbehold, at virksomheden kan trække op til 6% af den betalte total grundet administration og transaktionsomkostninger til tredjemand.

Hvis kunden har tilkøbt ekstraydelsen, ’at virksomheden skal sørge for vidnerne’, så er det op til virksomheden at indfri det på en sådan måde, at den islamiske vielse kan regnes for at være islamisk gyldig. Dette kan gøres på forskellig vis afhængig af situationen og virksomheden påtager sig ansvaret for at sikre, at det sker islamisk gyldigt. Det faktum, at kunden ikke mener at virksomhedens løsning er islamisk gyldig er ikke noget der kan anfægtes i forhold til virksomhedens levering af ydelsen.  

Ved køb af ydelsen I kommer ud til imamen, så skal kunden på forhånd og senest 24 time før leveringstidspunktet meddele, hvor mange der kommer. Virksomheden kan afvise alt over i alt fem personer, inklusive i de to parter der skal islamisk vies. Kunden er ikke berettiget til refusion, såfremt denne pga. virksomhedens ret til at kræve maksimalt fem deltagere, ikke ønsker ydelsen alligevel.

Ved køb af ydelsen online nikah, så kan virksomheden ikke garantere videokvaliteten. Ved behov kan det blive nødvendigt at gøre brug af et almindeligt telefonopkald i stedet.

Ved køb af ydelsen online nikah, så bærer kunden ansvaret for at sikre, at bruden, brudgommen og vidnerne er til stede på samme lokation, samt at der foregår en tilfredsstillende videostream derfra, der med lethed kan identificere de tilstedeværende. Såfremt dette ikke er tilfældet, så kan virksomheden afvise at gennemføre ydelsen. I så fald har kunden ikke ret til nogen refusion.

Virksomheden yder alene ydelsen nikah, og bærer intet ansvar for, hvordan det islamiske ægteskab udvikler sig mellem de parter som virksomheden har forestået en islamisk vielse for.

Særligt om ydelsen ægteskabsforberedelse

Ydelsen ægteskabsforberedelse omfatter:

  1. En times samtale med muslimsk coach om ægteskab i lyset af islam og i forhold til den praktiske moderne virkelighed (55 min).
  2. Udgangspunktet for samtalen er, at den afholdes mellem samme køn, men det kan vælges anderledes af kunden.
  3. Udgangspunktet for samtalen er, at den afholdes for de kommende ægtefæller hver for sig, men det kan vælges anderledes af kunden.
  4. Indhold kan aftales mellem kunden og virksomheden.
  5. Ydelsen leveres via zoom, medmindre andet aftales med kunden.

Ydelsen ægteskabsforberedelse vil som minimum vare 55 min.

Ydelsen ægteskabsforberedelse leveres på den i ordrebekræftelsen aftalte dato og tidspunkt, medmindre andet er angivet i en evt. afklaring mellem virksomheden og kunden.

Ydelsen ægteskabsforberedelse gives kun til parter, der selv frivilligt ønsker den, og er seriøse og ærlige omkring deres forhold. Virksomheden forbeholder sig retten til at aflyse ydelsen, hvis der er mistanke om andet. I så fald har kunden ret til fuld refusion, med det forbehold, at virksomheden kan trække op til 6% af den betalte total grundet administration of transaktionsomkostninger til tredjemand.

Ydelsen ægteskabsforberedelse tager udgangspunkt i islamiske og inter-muslimske forhold, hvor kunden på forhånd er indforstået med præmissen om det islamiske udgangspunkt. Ydelsen ægteskabsforberedelse er ikke en invitation til debat, provokation eller lignende, hverken fra virksomheden eller kunden. Virksomheden forbeholder sig retten til at afbryde enhver ægteskabsforberedelse, der får karakter af noget sådan, og kunden vil i givet fald ikke have ret til nogen refusion.

Ydelsen ægteskabsforberedelse skal ikke af kunden forstås som begrænset til islam og/eller islamrelaterede aspekter eller problemstillinger. Der er snarere tale om en helhedsbetragtning, der vil tage udgangspunkt i et moderne liv, og inddrage vestlige teoretikere, teori og forskning. Kunden kan ikke kræve refusion fordi ydelsen ikke begrænsede sig til islamiske forhold.

Kunden er i sin egen gode ret til at tage imod eller afvise evt. råd givet under ydelsen ægteskabsforberedelse, herunder frit lægge dem fra sig og ignorere dem fuldstændigt. Kunden opfordres til at selv at være eftertænksom og forholde sig til, at denne er et frit individ, der kan træffe sine egne selvstændige beslutninger.

Virksomheden bærer intet ansvar for, om kunden forholder sig til det diskuterede i ægteskabsforberedelsen eller ikke gør. I alle henseender må kunden altid selv om, hvordan denne ønsker at indrette sit eget familie og ægteskabsliv, og det er på ingen måde noget som virksomheden vil prøve at bestemme og eller kontrollere.

Ydelsen ægteskabsforberedelse er ikke beregnet til at erstatte lægelig eller psykologisk rådgivning eller behandling. Det er ikke beregnet til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forebygge nogen form for sygdom eller medicinsk tilstand. Virksomheden opfordrer kunden til at søge råd hos en kvalificeret professionel for enhver psykologisk, personlig eller sundhedsmæssig bekymring, kunden måtte have angående dit ægteskab, helbred og velvære.

Kunden må under ingen omstændigheder tage billeder af eller optage materialet eller den person, der repræsenterer virksomheden under levering af ydelsen, medmindre der gives eksplicit skriftlig tilladelse til det, hvad enten det er digital, analogt, livestream, lyd eller igennem andre medier. Enhver sådan overtrædelse vil blive meldt til politiet og vil medføre krav om erstatning på mindst 10.000 kr. pr. billede og mindst 10.000 kr. pr minut ved klip.

Særligt om ydelsen matchmaking

Ydelsen matchmaking udbydes endnu ikke.

Matchmaking returpolitik er endnu ikke aktuelt.

Særligt om ydelsen kurser

Ydelsen kurser udbydes endnu ikke.

Pris, betaling og afbestilling

Alle priser oplyst på virksomhedens hjemmeside eller andre af sådanne tjenester er inklusive moms, medmindre andet angives.

Der forlanges forudgående betaling for alle ydelser, der betales ved bestillingen, medmindre andet særskilt aftales.

Ved booking af nikah skal kunden angive en dato for, hvornår denne ønsker ydelsen. Tidspunkt er ikke et krav, men anbefales og kan ellers aftales videre mellem kunden og virksomheden. Tillige, skal det ved booking af ydelsen ”imamen kommer ud til jer” angives i hvilken region nikah foretages, så afstandstillægget kan beregnes rigtigt.

Det er den til enhver tid gældende regionsopdeling i Danmark, der gælder, dog med undtagelse af, at region Syddanmark differentieres mellem Jylland og Fyn, således at ethvert sted der kræver at man med bil via Danmark først kører til Jylland, uden brug af færge, for derefter at komme til det andet sted (fx. Als) vil være en del af prissatsen for Region Syddanmark (Jylland).

Ved booking af ægteskabsforberedelse er hverken dato eller tid et krav for og begge kan aftales nærmere mellem virksomheden og kunden.  

Kunden kan afbestille enhver bestilling, såfremt det gøres inden selve ordrebekræftelsen er modtaget. Kunden vil få refunderet det betalte beløb, med det forbehold at virksomheden kan trække op til 6% af den betalte total grundet administration og transaktionsomkostninger til tredjemand. Virksomheden kan vælge at afholde transakationsomkostningen selv.

Hvis kunden afbestiller ydelsen nikah eller ydelsen ægteskabsforberedelse efter en modtaget ordrebekræftelse, så kan der i tillæg til 6% af den betalte total også blive trukket op til 250 kr. i administrationsgebyr. Virksomheden kan vælge at lade adminsitrationsgebyret bortfalde.

Hvis ydelsen nikah afbestilles mindre end to uger før aftalt levering, vil der kun blive tilbagebetalt 50% af den betalte total (inklusive moms).

Hvis ydelsen nikah afbestilles på selve dagen, vil der kun blive tilbagebetalt 30% af den betalte total (inklusive moms). Afbestilling på dagen omfatter også at kunden ønsker at ændre tidspunktet for leveringen for ydelsen, ændrer adressen eller ikke har tilstrækkelige vidner til rådighed.

Hvis datoen, tidspunktet eller stedet for ydelsen nikah ønskes ændret af kunden, efter ordrebekræftelsen, så vil virksomheden forsøge at imødegå det. Såfemt det ikke er muligt, så vil ovenstående vilkår være gældende.

Kunden kan efter aftale med virksomheden altid tilkøbe ydelsen ”at virksomheden skal stille med vidner”. Såfremt kunden ikke har tilkøbt den ydelse, men derpå ikke kan stille med vidnerne selv, så vil det blive behandlet på tilsvarende måde, som var det en ændring af dato, tidspunkt eller sted for ydelsen .

Hvis datoen eller tidspunktet for ydelsen nikah ønskes ændret af virksomheden, og det ikke kan accepteres af kunden, så vil kunden få refunderet sit fulde beløb.

Enhver refusion skal finde sted inden for 14 dage fra datoen, hvor kunden informerede virksomheden om sin beslutning om at afbestille, via samme betalingsmiddel, som blev anvendt af kunden i forbindelse med den første transaktion, medmindre kunden og virksomheden bliver enige om andet.

Hvis virksomheden aflyser ydelsen nikah pga. andre forhold end de i disse vilkår nævnte forhold, så vil kunden få refunderet hele sit betalte beløb.

Hverken kunden eller virksomheden kan holdes ansvarlig i tilfælde af ændringer, der skyldes force majeure, herunder karantæneregler ved coronavirus og lignende sygdomme.

Forsinkelser

Såfremt kunden alene er skyld i, at der er en forsinkelse på mere end en time for at virksomheden kan levere ydelsen nikah, uden at en sådan forsinkelse på forhånd er meddelt og accepteret af kunden, så kan virksomheden fra denne time pålægge kunden en meromkostning på 250 kr. pr. påbegyndte time fra den første påbegyndte time indtil ydelsen nikah kan leveres.

Såfremt virksomheden alene er skyld i, at der er en forsinkelse på mere end en time med levering af ydelsen nikah, uden at en sådan forsinkelse på forhånd er meddelt og accepteret af kunden, så har kunden ret til en refusion på 50% af det betalte beløb. En sådan refusion er dog ikke mulig, hvis kunden også bærer skyld for forsinkelsen. Virksomheden kan ikke holdes ansvarlig for force majeur og lignende situationer, der resulterer i forsinkelse, herunder ting som at storbæltsbroen er lukket, internetforbindelsen ikke virker pga. leverandøren mv.

Ovenstående to forhold gær sig gældende på tilsvarende vis for ydelsen ægteskabsforberedelse, med den forskel, at påregningen starter allerede fra 30 min forsinkelse.

Øvrigt

Virksomheden hæfter ikke for skader eller tab, det være foretaget af virksomheden og/eller samarbejdspartnere. Dette gælder direkte eller indirekte tab, forbundne skader eller tab samt følgeskade eller driftstab i forbindelse med adgang til rådgivning fra virksomheden.

Virksomheden fraskriver sig ethvert ansvar for enhver skade og ethvert tab, direkte såvel som indirekte i forbindelse med, at tredjeparter uretmæssigt trænger ind på denne webside, herunder at tredjeparter ved uretmæssig indtrængen på websiden tiltager sig oplysninger.

​Endvidere fraskriver virksomheden sig ethvert ansvar for enhver skade og ethvert tab, direkte såvel som indirekte i forbindelse med, at denne webside eller serveren, som gør denne webside tilgængelig, indeholder virus eller andet skadeligt materiale.

Virksomheden kan ikke tage specielle forholdsregler overfor særlige spamfiltre eller dysfunktionelle mailadresser, hvorfor det er kundens eget ansvar at sikre, at denne modtager mails fra virksomheden.

Kunden modtager kvittering/faktura/ordrebekræftelse for sit køb på den oplyste mailadresse, og det er kundens eget ansvar at opbevare denne.

Virksomhedens hjemmeside tilstræber at være opdateret og i overensstemmelse med den til enhver tid gældende danske lovgivning. Der udvises derfor rimelig omhu for at sikre, at hjemmesidens indhold er nøjagtigt og aktuelt. Imidlertid giver virksomheden ingen garantier for eller oplysninger om nøjagtighed, betimelighed eller fuldstændighed m.v. af denne hjemmesides indhold.

Oplysninger på denne hjemmeside er kun beregnet til almen orientering. Oplysningerne på denne hjemmeside stilles til rådighed, som de er og forefindes, uden garantier.

Indholdet på denne hjemmeside har udelukkende karakter af generel information.

Virksomheden forbeholder sig ret til når som helst og uden forudgående varsel helt eller delvist at revidere hjemmesiden samt at tilbagekalde eller begrænse adgangen til dens indhold.

Handelsbetingelserne er sidst revideret d. 23/01-2021

Se indkøbskurv